Så blev der ellers lavet nybagte spinatboller, minirugbrød med kaffesmag og 2 fladbrød.
Minirugbrøds dejen består af:
450 ml vand
½ dl rapsolie
1½ tsk salt
3 tsk nescafe
2 tsk vanilje ekstrakt
150 g grovvalsede havregryn
200 g rugmel
100 g hvedemel
30 g gær
Dejen skal bare blandes sammen, behøver ingen æltning. Hæver i 25 min i skål, formes derefter til boller, eller puttes i ønsket små forme og hæver igen 25 min. Bages ved 180 grader i varmluft ovn.
Spinatbollerne er lavet efter cirka samme dej, men med to gode håndfulde spinat. Der tilføjes selvfølgelig hverken kaffe eller vanilje i denne dej.
Bollerne smager fantastisk og kan du ikke lide smagen af spinat, så ånd lettet op, de smager nemlig slet ikke af spinat. Det er en rigtig nem og god måde at tilføre ekstra grønt i maden, ved at skjule det ind i f.eks bagværk.
Jeg elsker min kæreste, men hvor kan jeg dog også til tider have brug for noget tid væk fra ham. Det med at gå op ad hinanden konstant, i hvert eneste rum udover toilettet, det bliver altså for klistret og kvælende. Jeg kan virkelig mærke jeg efter nogle dage i kæreste klitreriet får nok og forvandles til en lille djævel. Alt han gør er pludselig forkert og han siger ikke det rigtige og fanger slet ikke min frustration. Det er jo så absurd, for jeg ved jo godt at han ikke er problemet, jeg har bare brug for et pusterum. At kunne sidde i sofaen uden at blive holdt tæt om, er altså rart nogen gange. Jeg får faktisk helt ondt i kroppen efter nogle dage, med alt den klamren sammen. Jeg kan mærke hvor hurtigt mit humør stiger, når jeg får et par dages pause, sammen med veninder, generelt kvinder!! Det er bare vidt forskelligt selskab og jeg har altså behov for at et kvindeligt indput til at være den jeg er. Men helt ærligt, så er det vel heller ikke så slemt at have det sådan? Mænd må da have det på samme måde. De vil vel også gerne ud og mandehørme med drengene og få lidt plads fra vores feminine selskab.
Så længe jeg længes efter ham efter lidt tid og bliver stjernelykkelig af at være i hans arme og i hans smil igen, så tror jeg vi er i sundt forhold.
Er der noget så skønt, som at give sig tiden til at nyde? Det tror jeg ikke.
En hjemmelavet durum bolle med hørfrø og så en lækker ekspresso til, det er da hygge.
Jeg har fået min nye ekspresso maskine af min kæreste, som har været i Italien i et par uger. Han tænkte det lige var noget for sin kaffe elskende kæreste, hvilket var tilfældet.
Den er super retro, råt metal og så er den rund og kantet. Vi har været flittige til at bruge den hver dag indtil videre.
I dag er så første gang jeg bruger den alene og bare det at den symboliserer vores hygge sammen, gør det bare endnu mere fantastisk.
Håber i alle har hver jeres specielle hyggestunder, Knuus! 🙂
Jeg har været langt nede siden starten af året, længere nede end jeg nogensinde har været før. Jeg har kæmpet med en spiseforstyrrelse, siden sommeren 2011, som har været med til at gøre mit liv til et helvede til tider. Det gik helt ud af kontrol og jeg kunne ikke se det meningsfulde i livet mere eller føle andres omsorg for mig. At jeg så oveni købet var stresset og kom mig over en utro og ustabil eks kæreste, gjorde ikke mit liv meget bedre.
Jeg havde det simpelthen elendigt og jeg begyndte at miste min energi og fik bare mere og mere medlidenhed med mig selv.
Tilsidst måtte jeg opsige mit arbejde og bare tage en pause fra det jeg normalt skulle lave. Efter opsigelsen kom trætheden væltende ind over mig. Jeg sov mellem ni og elleve timer hver nat og så kunne jeg også sove om eftermiddagen og være træt i de vågne timer. Jeg orkede ingenting og jeg var ellers normalt fyldt af energi, som jeg ville kategorisere væsentlig højere, end den gennemsnitlige dansker. Men det sluttede brat.
Efter en måneds tid i denne zombie tilstand, begyndte jeg at få lidt af min energi tilbage og havde en smule mere overskud tilovers i hverdagen. Jeg fik fortsat store dyk i humøret til tider, hvor jeg bare kunne ligge og græde derudaf derhjemme. Men jeg begyndte langsomt at tænke på at gøre noget for at få det bedre. Jeg læste hvad man selv kan gøre for at forebygge/afhjælpe depressioner, hvilket jeg prøvede at gøre. Det hjalp ret meget på mig, selv den første gang kunne jeg mærke en forskel. Forskellen mellem at passe på sig selv og udelukkende gøre det for sig selv i stedet for at gemme sin elendighed væk fra omverdenen.
Jeg begyndte at motionere mere igen, som jeg har gjort meget af tidligere. Det havde jeg længe mistet lysten til, da min psykiske udholdenhed lå på sin absolutte bund. Jeg kunne ikke lide tanken om at træne, uden at “gøre det ordentligt”. Men da jeg læste at bare det at gå lange ture, hjælper på noget så alvorligt som depressioner, kunne en sløv løbe/gå tur også være i orden. Jeg accepterede den form for “træning” som træning ud af mit psykiske helvede, i stedet for træning der skulle slanke eller tone én.
Jeg begyndte at følge folk på nettet som var motiverende, så motiverende tv og tilsidst var motiveret nok til, at jeg ændrede min livsstil til det bedre, fra en dag til en anden.
Jeg har nu været i gang med en ny livsstil i lidt over 2 uger, med humøret i top og energien i fuldt gear. Jeg træner 3-4 gange om ugen lige nu og denne gang den rigtige hårde af slagsen. Min viljestyrke er kommet igen og mit gåpåmod er i top. Det føles som om jeg har valgt at leve ordentligt og godt for mig selv nu. Jeg går ikke til ekstremerne og jeg husker at passe på mig selv nu.
Det har også medført, at jeg ikke har kunnet mærke min spiseforstyrrelse i lidt over en uge nu, hvilken er første gang, siden, ja siden jeg var rask. Hvilket føles som den allerstørste sejr lige nu og her.
Jeg er så motiveret over de positive ting jeg kan mærke på egen krop og sind, at jeg vil fortsætte den gode stil og gøre det for mig og ingen andre. Jeg vælger at have et godt liv, uden spiseforstyrrelse og uden psykisk nedbrud. Jeg vil aldrig glemme mig selv i sådan en grad, som jeg tidligere har gjort, nogensinde igen.
